Skorstensfejer, sort
€82.30*
% €109.60* (24.91% saved)Available, delivery time: 4-9 weekdays
Product number:
KB39524
Addons:
Indpakning
€3.40*
Juleindpakning
€3.40*
Product information "Skorstensfejer, sort"
Skorstensfejeren står flot og rank med sin stige og bærer stolt sin fine uniform med blanke knapper, hvid halsklud og den ikoniske høje hat. Han er nærmest majestætisk, og H.C. Andersen skriver netop: ”… porcelænsmageren kunne lige så godt have gjort en prins af ham, for det var ét.” I sig selv er Skorstensfejeren eventyrlig og elegant, og i selskab med Hyrdinden bliver de som par et symbol på kærlighed og sammenhold. I eventyret om Hyrdinden og Skorstensfejeren vil den Gamle Kineser tvinge Hyrdinden til at blive gift med Trædjævlen. Det forelskede par sig for at flygte op gennem skorstenen og ud i den store verden, der dog bliver lidt for stor for Hyrdinden. Derfor vender de tilbage, og heldigvis har situationen ændret sig, så den Gamle Kineser ikke længere kan afgøre parrets skæbne. Sammen går de gennem ild og vand for at få hinanden, og kærligheden sejrer til sidst. Kay Bojesen og H.C. Andersen havde rigtig meget tilfælles. Hver især tog de udgangspunkt i den stærke fortælling, og hver især var de forud for deres tid. De skabte en ny måde at formidle og fortælle på, og med deres fantasifulde universer og originale kreativitet blev de hurtigt elskede af store og små – og er det stadig. Skorstensfejeren er skabt i FSC-certificeret bøgetræ og er udført i den høje håndværksmæssige kvalitet, der kendetegner træfigurerne fra Kay Bojesen. Hans form er baseret på de originale figurer fra arkiverne, der rummer adskillige uniformerede karakterer, der blev skabt i Kay Bojsens levetid, eksempelvis Marinen, Garden og Politimanden. Bemalingen er udført i hånden med stor præcision og nøjagtighed, så Skorstensfejeren får den følelse af magi og eventyr, som kun den menneskelige hånd kan tilføre.
Brand: Kay Bojesen
Størrelse: Bredde 7 cm x Højde 20,5 cm x Dybde 4,5 cm
Materiale: Malet bøg
Colour: | Black |
---|
Kay Bojesen
Kay Bojesen
Sølvsmed og designer Kay Bojesen kunne noget helt særligt. Han kunne give træ liv, og han blev verdensberømt for at skabe trædyr med sjæl, humor og glimt i øjet. Kay Bojesen har med mere end 2000 stykker kunsthåndværk på samvittigheden hørt til blandt 1900-tallets mest produktive danske kunsthåndværkere.
Han er mest kendt for sine legende livsglade aber, livgardister og andre trædyr, men hans store produktion omfatter også smykker, bestik, tekander og sølvpokaler.
Kay Bojesen blev færdiguddannet som sølvsmed i 1910 efter han havde afsluttet sin læretid hos sølvsmeden Georg Jensen. Som en af de første indenfor dansk kunsthåndværk lod han sig begejstre af funktionalismen, og han var blandt initiativtagerne til ”Den Permanente” – en forretning og et udstillingsvindue, der gennem årtier repræsenterede det bedste indenfor dansk og skandinavisk design.